Affaldsindsamling i Lystrup m. Lystrup Svømning og Skousen Risskov

Gør Lystrup Forårsklar

Affaldsindsamling i Lystrup m. Lystrup Svømning, Skousen Risskov og OfficeLab

Støt Momentet og gør byen forårsklar

Vil du være med til at gøre Lystrups skønne udeområder forårsklar og samtidigt støtte opførelsen af Momentet? Så skal du være med til Lystrup Svømnings, Skousen Risskovs og OfficeLabs affaldsindsamlingsdag lørdag d. 17. april mellem 10:00 og 13:00!

En del af Danmarks Naturfredningsforenings “Affaldsindsamlings weekend”

I forbindelse med Danmarks Naturfredningsforenings nationale “Affaldsindsamlings Weekend” arrangerer Lystrup Svømning, med støtte fra Skousen Risskov og OfficeLab, “Gør Lystrup Forårsklar”.

Din deltagelse støtter Momentet

Ved at deltage er du med til at gøre Lystrups skønne udeområder klar og opryddet til foråret, hvor vi sammen samler skrald. Skousen Risskov er sponsorer til eventet og din deltagelse i indsamlingen er derfor med til at sikre opførelsen af det kommende Svømme- og Aktivitetscenter Momentet.

OfficeLab sørger for Goodiebags til turen!
 OfficeLab støtter også indsamling, og de giver i samarbejde med MartinIB goodiebags til turen! Der vil derudover også være kaffe til turen og juice til de mindste. Så tag familien og vennerne i hånden og brug en formiddag i skønne Lystrup, og vær med til at gøre byen forårsklar og støtte Momentet!

Lørdag den 17. april fra 10:00-13:00

Tilmeld dig og vind præmier!

Tilmelder du dig til dagen er du med i lodtrækningen om et gavekort til et cafebesøg for 2 samt et gavekort på 250 kr. til Sport 24! Der vil blive trukket lod mellem alle tilmeldinger når affaldsindsamlingen er over!

Man må også gerne deltage uden at have tilmeldt sig på forhånd, så deltager man dog ikke i lodtrækningen om præmierne.

Praktiske informationer

Vi står klar med kaffe, saftevand og affaldssække ved Lystrup Skoles parkeringsplads, på siden der vender mod Super Brugsen. 

Dagen starter klokken 10:00 og varer frem til 13:00. Man bestemmer selv, hvor længe man har lyst til at samle skrald i tidsrummet.

Vi sørger for affaldsposer til turen, så du behøver ikke selv at medbringe noget.

Man vil af Lystrup Svømnings personale blive tildelt et område, hvor man kan samle skrald, for at sikre, at der ikke er for mange, der samler skrald samme sted. Områdets størelse kan man selv bestemme.

Når man har samlet skraldet sammen, vender man blot tilbage med sine affaldssække til indsamlingsposten og så sørger vi for at køre det væk!

Sådan tilmelder du dig

  • Send en mail til pr@lystrupsvoemning.dk
  • Skriv hvor mange deltagere i bliver
  • Vi sørger for kaffe, saftevand og affaldsposer

Så der Bingo

Årets skraldejagt bliver lidt sjovere med Skraldebingopladen! Kan du få fyldt pladen helt ud?

Til årets affaldsindsamling har vi hos Lystrup Svømning sørget for en lille ekstra aktivitet, nemlig skraldebingo. Til skraldebingo skal I se, om i kan finde alle genstande på bingopladen og derefter krydse dem af! 

OBS – man må gerne samle den samme ting op mere end en gang😉

COVID-19 GENÅBNING

Lystrup Svømnings svømmeaktiviteter genåbner fra onsdag d. 21. april for børn og unge under 18 år og for vores SeniorMotions hold for medlemmer over 70 år. For yderligere information om covid-19 restriktioner se venligst coronasmitte.dk Ved spørgsmål til genåbning af Lystrup Svømnings aktiviteter kan du læse mere på vores hjemmeside eller kontakte os på pr@lystrupsvoemning.dk.
Holler Box
X