Håndtering af Coronavirus i svømmehallen

 

Er man særligt udsat for Coronavirus i svømmebadet?

 

Dansk Svømmebadsteknisk Forening har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen for at høre, hvordan svømmehaller skal forholde sig til Coronavirus og den afledte sygdom COVID-19.

VI HAR FOKUS PÅ CORONAVIRUSSEN

Vi tager smittefaren af Coronavirussen meget alvorligt, og følger sundhedsstyrelsens anbefalinger. Her kan du se, hvilke tiltag vi har sat i gang i vores svømmehal, og hvad du som bruger og besøgende bør gøre.

Som vi har meldt ud til alle medlemmer, så tager vi udgangspunkt i følgende forholdsregler:

  • Nøgler til skabe bliver sprittet af efter hver bruger.
  • Hvert andet skab i omklædning tages ikke i brug.
  • Alle håndtag, toilet samt flader som røres ved rengøres hver halve time.
  • Én meters afstand i kø til billetlugen.
  • Sauna åbnes ikke grundet pladsforhold og hygiejne.
  • Begrænset antal personer i omklædningsrummene

Vi kræver ligeledes af alle besøgende, at retningslinjerne i svømmehallen overholdes, samt at personer med tegn på smitte/sygdom bliver hjemme.

Retningslinjer for omklædningsrum

For at skabe de bedst mulige forhold for ekstra plads i omklædningsrummene, så opfordrer vi stærkt til, at børn over 6 år klæder om selv. Vi har afsat ekstra personale til at hjælpe i omklædningsrummene på alle børnehold i hverdagene, således at alle børn kan få hjælp omklædning. Derfor henvises alle forældre til at vente udenfor, imens børnene klæder om med hjælp fra vores personale.

Man kan risikere at skulle afvente ledig kapacitet i omklædningsrummene, idet der er et begrænset antal kvadratmeter pr. person. Derfor er det vigtigt, at man maksimalt benytter de 15 minutter, som er afsat til omklædning før og efter svømning.

Retningslinjer for balkonafsnit

Forældre er tilladt på balkonen, men bedes være opmærksomme på at overholde det gældende afstandskrav på én meter. Vi håber ligeledes, at man maksimalt er én forældre pr. barn for at minimere antallet af personer, og hvis muligt, at man er én forældre til flere børn.


RENGØRING I SVØMMEHALLEN ?

Vi har øget rengøringsfrekvensen og styrket rutinerne i vores svømmehal for at sikre, at du har trygge og rene omgivelser at færdes i. Vi vil rengøre flader, som primært er i kontakt med hænder oftere (f.eks. dørhåndtag).
Der vil derudover blive placeret håndsprit flere steder rundt omkring i svømmehallen.

HVAD BØR DU SOM BESØGENDE I SVØMMEHALLEN ?

Hvis du for nyligt har rejst i Corona berørte områder, og derfor er i karantæne – frivilligt eller beordret – beder vi dig om at blive hjemme eller undgå at komme i vores svømmehal i karantæneperiode (ligesom vi gør med vores medarbejdere).

Hvis du føler dig på toppen, vil vi rigtig gerne have besøg af dig! Men husk at være ekstra opmærksom på din hygiejne, som er endnu vigtigere nu.

Føler du dig syg, må du rigtig gerne tage hensyn til andre og blive hjemme, indtil du igen er frisk. Det gælder også uafhængigt at Coronavirussen.

Dette er status for nu og vi vil selvfølgelig opdatere dig i tilfælde af nye ændringer! Tingene ændres hurtigt i disse dage, men du kan være sikker på at vi handler efter de givne retningslinjer som vi får dagligt.

Hvis du har flere spørgsmål så kontakt Rikke Johnsen på forening@lystrupsvoemning.dk

 
X