Kort information om vandpolo

Vandpolo er for dig, som kan lide holdsport og ønsker at prøve kræfter med en anderledes sport, der indeholder masser af aktiviteter, udfordringer og målrettet træning. Du skal ikke være en super svømmer for at starte, men det er nødvendigt, at du kan begå dig i vandet og ikke har noget imod at få vand i hovedet.

Hos Lystrup Svømning lægger vi vægt på fællesskabet, udfordringer, og de sociale og sjove oplevelser til både træning, kampe og turneringer. Vores trænere er indstillede på, at alle spillere uanset niveau skal være en del af holdet og får gode oplevelser med hjem fra træning og kamp.

Lystrup Svømning er den eneste klub i Aarhus området, som tilbyder vandpolo. Vi ønsker at bidrage til aktivitet inden for ”vandpolo verdenen”, og derfor afholder vi hvert år Lystrup Vandpolo Cup for U11, U13 og U15 hold.

Opsætningen af vandpolokampe er forskellige alt efter om du er barn eller voksen. Læs mere om dette under de enkelte kategorier:

Du kan følge med i vandpolo resultater indenfor OL, VM, EM og andre internationale turneringer her: www.flashscore.dk/vandpolo/

Klubtøj til Lystrup Vandpolo


 

Lystrup Svømning har en sponsoraftale med Hummel og Sport24 (Bruuns Galleri i Århus C). Alle vandpolospillere i Lystrup har derfor mulighed for at købe klubdragter (shorts og t-shirt) fra Hummel til særlige priser.

Da farverne på dragt og shortssæt er valgt ud til at være Lystrup Vandpolos klubdragt, er det ikke muligt at ændre på farverne. Der vil på dragterne blive påtrykt spillernavn samt LIF logo.

Lystrup vandpolo opfordrer alle spillere til at have shortssættet, mens træningsdragt, taske og håndklæder er valgfrit.

Bestilling og køb af Hummeltøj foretages online her.

Du skal benytte nedestående loginoplysninger ved køb/bestilling:

Brugernavn: Lystrup
Adgangskode: Svomme

X