Vandpolo børn 7 – 13 år

Hvad er vandpolo?

Vandpolo er for vandglade børn, som kan lide holdsport og ønsker en vandsport med masser af aktivitet, udfordringer og målrettet træning. Du skal ikke være supersvømmer for at starte, men det er en forudsætning, at du kan begå dig i vandet og kan lide at få vand i ansigtet. Vi lægger vægt på fællesskab, sociale og sjove oplevelser til både træning, kampe og turneringer. Vores trænere er indstillet på, at alle spillere uanset niveau skal være en del af holdet og får gode oplevelser med hjem fra træning og kamp.Vandpolo er en holdsport, der minder meget om håndbold, men spilles bare i vand. Du vil helt sikkert som vandpolospiller opleve mange spændende kampe og turneringer.U9, U11 og U13 spiller efter særlige fairplay regler, kortere bane og med mindre bolde. Banen er her 12,5 x 12,5 m bane med et mål i hver ende. Der er 5 spillere i vandet pr. hold og hvert hold kan have op til 6 udskiftere.Crawl er måden, man kommer frem på i vandpolo. Derfor foreslår vi, at barnet udover vandpolotræningen tilmeldes et børnesvømmerhold.

 

Vi lægger i undervisningen vægt på, at

 

Vandpolo U11

Årgang 2010 til 2013 Holdet er et tilbud til piger og drenge, som er glade for aktivitet i vand, leg med bolde og masser af udfordinger. Det er ikke et krav, at du skal være god til at svømme for at gå på holdet, men du skal kunne lide vand og at få vand i hovedet. På holdet trænes der både svømning, lege og øvelser med små vandpolo bolde. Der vil derfor være masser af sociale lege.  

Tilmelding

Vandpolo U11 træner 2 gange om ugen: Mandag kl. 18.45 - 19.30 & Torsdag kl. 18.30 - 19.30

 

 

 

Vandpolo U13

Årgang 2008 til 2009

På dette hold lærer børnene om reglerne i vandpolo. Vi øver svømning, boldspil, teknik, spilforståelse og holdånd. Vi deltager i både turnering og weekendstævner.

Tilmelding

Vandpolo U13 træner 2 gange om ugen: Mandag kl. 18.45 - 20.30 & Torsdag kl. 18.30 - 19.30