Holdoversigt & Retningslinjer

Velkommen til Lystrup Svømning 


Lystrup Svømning byder både børn og voksne velkommen til et stort udbud af vandaktiviteter. Vi sætter kvaliteten af undervisningen højt og søger nye trends. Vi imødekommer, inddrager og anerkender vores medlemmer, så du som medlem i Lystrup Svømning oplever at kunne komme i dialog med såvel instruktører som bestyrelse.

Tilmelding og betaling giver adgang til det valgte hold. Ved spørgsmål omkring tilmelding, betaling, retningslinjer for kontingent, prøvetimer m.m. finde svar nederst på denne side. 

Klublokaler
I forbindelse med svømmehallen - og med direkte adgang fra svømmehallens balkon - finder du svømmeafdelingens klubhus. Her har du mulighed for at købe vand, kaffe, snacks m.v. samt gøre brug af klubhusets faciliteter såsom LEGO legeplads, computere m.v. Du har naturligvis også mulighed for at slappe af og nyde udsigten ned over bassinet.
I klubhuset er der ligeledes mulighed for brug af microbølgeovn samt pusleplads. Klubhuset danner derfor de perfekte rammer for at afslutte en god svømmedag

Holdoversigt sæson 2017/2018

Download holdoversigt lukkede hold

Ønsker du, at komme på venteliste til et lukket hold, så send en mail til
  • Mail: svoemning@lystrup-if.dk
  • Retningslinjer for medlemsskab

    Du finder i oversigten nedenfor retningslinjer for medlemsskab og kontingent samt svar på ofte stillede spørgsmål.

    Inden I starter til svømning beder vi jer læse vores vejledning/retningslinjer for ophold i svømmehallen.

    Søger du svar på, hvordan ud får eller betaler med Fritidspas fra Aarhus Kommune, så kan du også nederst på denne side finde svar på dette.

    Du er naturligvis altid velkommen til at kontakte os, hvis du nederst på denne side ikke kan finde det svar, som du søger her.

    Vi ønsker dig god fornøjelse med svømningen.

    Spørgsmål og svar (klik på spørgsmålet for at se svaret)

    1Hvordan tilmelder jeg mig et hold?
    Tilmelding finder sted online via denne hjemmeside. Du finder øverst på denne side de forskellige kategorier for valg af hold

    Det er muligt ved onlinetilmeldingen at tilmelde flere personer ad gangen inden for samme kategori. Vi beder dig altid benytte dig af korrekt data for svømmeren, så vi har navn og kontaktoplysninger på den/de, der skal i vandet.

    Du kan i onlinesystemet reservere plads på et hold i 20 min., hvorefter din plads falder bort, såfremt du ikke går til betalingmodulet.
    2Hvordan vælger jeg det rigtige hold?
    Vi rådgiver dig til at søge vejledning om det hold, som dit barn eller du selv skal indmeldes på, da den rigtige start også giver den bedste svømmeoplevelse. Du bedes derfor læse beskrivelserne af holdene igennem, inden du vælger hold.

    Er du i tvivl om valg af hold, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktoplysningerne øverst på hver side, hvor du tilmelder holdene.

    Vi skal ved tilmelding bruge følgende informationer på hvert medlem: Fulde navn, fødselsdag, adresse, tlf/mobil, mailadresse.

    Ved forældre/barn hold skal vi også have forældrenes navne + fødselsdato.

    Specielt ved tilmelding til baby- og småbørnshold: Navn + fødselsdag på begge forældre skal oplyses

    Specielt ved tilmelding til familiesvømning: Navn + fødselsdag på alle i husstanden skal oplyses
    3Hvordan ved jeg, om min tilmelding er gennemført og jeg er kommet på det ønskede hold?
    Efter endt tilmelding og betaling i vores onlinesystem, får du tilsendt en email, som indeholder din kvittering for betaling samt medlemskort til den eller de tilmeldte svømmere.

    Medlemskortet skal medbringes hver gang til svømning og afleveres i svømmehallens billetkontor for registrering og udlevering af en nøgle til skab i omklædning.
    4Betaler jeg for en hel sæson, når jeg ikke starter ved sæsonstart?
    Vi nedsætter vores kontingent fra 15. oktober og løbende frem til d. 1. maj.

    Fra 1. maj er det ikke længere muligt at tilmelde sig indeværende sæson (Dette gælder for alle hold undtaget TRI svømning og Aquafitness for gravide, her er tilmelding stadig åben).

    Vi henviser derfor nye svømmere, som ønsker at starte til svømning efter 1. maj at de frem til sommerferien svømmer ved offentlig svømning eller benytte sig af vores 10 turs kort for motionssvømning. Det er selvfølgelig også muligt at tilmelde sig et hold i den efterfølgende sæson. Information om tilmelding til næste sæson findes på hjemmesiden fra sidst i april måned.
    5Gives der gratis prøvetimer?
    Da det for os er vigtigt at have kontrol over hvem og hvor mange svømmere, som vi har i vandet på hvert svømmehold, så tilbyder ikke gratis prøvetimer.

    Derfor skal du være tilmeldt et hold for at deltage i undervisningen.

    Vi tilbyder i stedet for gratis prøvertimer, at du indenfor de første 3 gange af medlemskabet fratrukket et administrationsgebyr på kr. 150 pr. medlemsskab.
    6Kan jeg fortryde min tilmelding og få kontingentpenge retur?
    Det er muligt at afmelde sig et svømmehold, og efter 2 svømme gange få dit kontingent retur fratrukket et administrationsgebyr på 150 kr. Når du har haft mulighed for at deltage 3 gange eller mere på holdet, kan du altså ikke få penge retur.

    Medlemskabet følger sæsonen, hvorfor kontingentet eller dele af kontingentet ikke udbetales efter 3 gange svømning beregnet efter datoen for købt medlemskab. Det vil sige, at hold, der undervises flere gange på en uge tæller pr. mulige fremmøde gang.

    Det er ikke muligt at ombytte et medlemsskab til et 10-turs kort.

    Ved deltagelse på AquaFitness for Gravide, "Træning til sund ryg" og Rytmikhold er det ikke muligt at få kontingentet eller dele af det retur, når man har taget sit medlemsskab i brug

    Kontingentet er personligt og kan derfor ikke overdrages eller sælges til anden part.

    Udmeldelse skal ske skriftligt på mail til svoemning@lystrup-if.dk
    7Hvad hvis jeg mister mit medlemskort?
    Da dit medlemskort er sendt til din mail, så kan du altid printe et nyt medlemskort ud. Medlemskortet er personlig og har en stregkode, så det ikke kan kopieres.

    For at registrere dig som svømmer og for at udlevere en nøgle til dit skab i omklædning, så forventer vi, at du altid har dit medlemskort med dig til svømning.
    8Kan jeg komme på venteliste til et hold?
    Hvis du ønsker at komme på venteliste til et af vores lukkede hold, så bedes du sende os en mail med angivelse af hold, navn på den svømmer, som ønskes på holdet samt relevante kontaktoplysninger

    Mail sendes til svoemning@lystrup-if.dk
    9Hvad gør jeg, hvis jeg ønsker at skifte hold midt i en sæson?
    Såfremt du ønsker at skifte hold midt i en sæson, så bedes du sende os en mail med angivelse af, hvilket hold, som du ønsker at skifte til.

    Du kan skifte til hold, hvor der stadig er ledige pladser. Skifter du til et hold, hvor kontingentet er væsentlig dyrere end dit nuværende hold, så opkræver vi prisforskellen.

    Det er ikke muligt at ombytte et medlemsskab til et 10-turs kort.
    10Hvordan får jeg udleveret eller betaler jeg med et fritidspas fra Aarhus Kommune
    Aarhus Kommune ønsker med Fritidspasset, at give flere børn og unge lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Med et Fritidspas kan børn og unge fra økonomiske trængte familier få betalt kontingent i en forening på op til 1.000 kr.

    Du kan ved Borgerservice søge at få udstedt et fritidspas eller læse mere på Aarhus Kommunes hjemmeside omkring Fritidspasordningen.

    Har du fået et fritidspas og ønsker at betale dit barn svømmekontingent med dette, bedes du henvende dig til os på tlf. 20 47 48 01 eller via mail svoemning@lystrup-if.dk
    11Hvad koster en tabt nøgle til et skab i omklædning?
    Hvis du mister din nøgle til dit skab i omklædningsrummet, så koster det 200 kr. i erstatning for en nøgle. Idet nøglerne er systemnøgler, så er de dyre at erstatte - derudover er nummermærket lige så dyr som nøglen, hvorfor prisen er som ovenstående.
    X