FirmaMotion – Rabat på medlemsskab til virksomheder Camilla Jørgensen 3. juli 2023
FirmaMotion
Rabat på medlemskab til virksomhedens ansatte

Svømning, AquaFitness, Stationstræning
Motion styrker ikke kun kroppens muskler og led, men bidrager også til øget overskud og glæde i hverdagen og arbejdslivet!
Med en firmaaftale giver i muligheden til en sundere livsstil

Og I hjælper jeres ansatte til at tage det første skridt!

Lystrup Svømning glæder sig til at byde virksomhedernes medarbejdere velkommen til Svømning og Motion i Momentet. Styrket trivsel og arbejdsglæde er noget af det vigtigste på en arbejdsplads. Imellem opgaver og deadlines kan det desværre være udfordrende at få tid til at blive rystet sammen og skabe fælles kollegiale minder i virksomheden.

Vi tilbyder alt fra MotionSvømning fra kl. 6 om morgenen til et stort udvalg af trænings og motionshold i vandet – Se de forskellige muligheder længere nede på siden. 

Vi tilbyder et samarbejde med arbejdspladser, som gør det nemt for dig og din virksomhed at prioritere kollegamotion og aktive oplevelser, der kan være med til at styrke medarbejdernes mentale og fysiske overskud samt en mulighed for et aktivt fællesskab i virksomheden.

Hvad er den primære rabat ved aftalen: 
  • Vi laver en rabataftale som gælder for virksomhedens ansatte og giver 20% på medlemskab på kontingent til Svømme og holdtilbud som f.eks:

    – MotionSvømning 
    – MorgenSvømning (vi har åbent 3 dage om ugen fra kl. 6 morgen) 
    – StationsTræning 
    – AquaFitness, AquaYoga, AquaPilates
    – AquaCross Træning
    – SvømmeTeknik 

  • Er I 8 personer eller flere fra samme virksomhed som ønsker deltagelse i et event, SaunaGus eller i en særlig aktivitet, så laver vi gerne et samlet tilbud til jer. 

Udgangspunkt for en Virksomhedsaftale:
  • Der skal min. 5 personer fra samme virksomhed som benytter sig af aftalen og tegner et medlemskab til et eller flere hold for at opnå 20% rabat på kontingentprisen. 
  • Der skal altid købes et personligt indgangsarmbånd til Momentet Lystrup Svømme- og Aktivitetscenter. Armbåndet er en engangsydelse og kodes personligt.
  • Virksomheden siger ja tak til at få tilsendt information om events, holdtilbud, træningstilbud med mere
  • Virksomheden er opmærksom på, at Lystrup Svømning er en lokal idrætsforening og vil derfor gerne i det omfang det giver mening og er muligt være i dialog med Lystrup Svømning om tiltag og muligheder, hvor virksomheden positivt kan bidrage til vi i lokalsamfundet har et moderne, spændende, sundt og alsidigt idræts- og motionsliv.
  • Ønskes der rabat på klippekort eller indgangsbilletter til Offentlig Svømning, så kræver det, at der er over 20 personer med i en skræddersyet aftale til virksomheden.
  • Der ydes ikke rabat til børn og familiemedlemmer. Rabatten gives ved aftale med virksomheden. Medlemskaber følger personen – samme medlemskab kan derfor ikke bruges af flere personer.
Kontaktoplysninger samt information om Indgangsarmbånd.

Alle medlemmer samt klippekortsbrugere skal ved første indmeldelse samt ved køb af klippekort tilkøbe et adgangsgivende armbånd til 150 kr. 

Ved køb af armbånd bedes du i købet skrive navnet og alder på den som skal bruge armbåndet, så vi kan kode armbåndet til den korrekte bruger 

Du får dit armbånd udleveret ved frontdisken i Momentet Lystrup Svømme og Aktivitetscenter

Ved udlevering af armbånd skal du sige navnet på den som skal benytte armbåndet.

Armbåndet er personligt og kodes, så det giver adgang til omklædningsrummet samt et skab i forbindelse med din(e) svømmetider. 

Armbåndet har min. 2 års levetid og bliver kodet til dine hold og tider i indeværende sæson. 

Dine klip vil altid kunne ses via dit indgangsarmbånd

Hver gang du har været til svømning vil du få en mail med antal aktive klip tilbage på dit indgangsarmbånd

Når dit armbånd er ved at være tømt for klip, vil du også blive mindet om, at det er tid til at tanke op på armbåndet 

Ønsker dit firma at lave en aftale med Lystrup Svømning så kontakt direktør Camilla Jørgensen 

Mail: cj@lystrupsvoemning.dk 

Mobil: 26 70 97 03 

MotionSvømning 25-Meters Bassin
MotionSvømning
Velkommen til VoksenMotion Svømning
MotionSvømning

VoksenMotion
VoksenMotion er fri svømning, hvor du svømmer i dit eget tempo. Holdet tilbydes på forskellige tidspunkter alle ugens dage (se nedenfor). Bassinet er opdelt i svømmebaner efter forskellige tempi, hvor der svømmes højre om.

Vi tilbyder MotionSvømning på følgende tider: 

Mandag kl. 17.30 – 18.30 
Tirsdag kl. 20.00 – 20 – 45 
Onsdag kl. 06.00 – 07.30 + kl. 20.30 – 21.45
Torsdag kl. 06.00 – 09.30 
Fredag kl. 17.45 – 18.30 
Lørdag kl. 08.00 – 09.00 
Søndag kl. 08.00 – 10.00 

  • Pris for hel sæson med fri adgang til ovenstående tider: 2.400 kr.
AquaFitness 3 forskellige niveauer
AquaYoga
Velkommen til AquaFitness
AquaFitness & Go'Morn Fitness

Fitness i vand giver dig den bedste form for motion, idet vandet yder modstand i alle bevægelser og har samme effekt som hård muskeltræning, der styrker hele kroppen. Med AquaFitness oplever du dynamisk undervisning, der vil give dig fornyet energi.

Vi har forskellige tilbud og hold for AquaFitness
Læs mere om dem ved at klikke videre på knappen herunder

Stationstræning Varmtvandsbassin
Stationstræning Velkommen til StationsTræning
Stationstræning

På Stationstræning får du muligheden for at prøve kræfter med vores nye træningsstationer, der er placeret i og omkring varmtvandsbassinet. Træningen centreres især ved de syv stationer, og omfatter både styrke- og konditionstræning, hvor vi fokuserer på at ramme alle kroppens store muskelgrupper.

Der er god mulighed for sparring og træningsrådgivning med træneren, så alle kan være med – hvad end du ønsker skånsom træning for led og muskler, eller hårdere og mere intens træning.

Træningen foregår både på land og i vand.

Stationstræning tilbydes på følgende tidspunkter:
Hold 88: Mandage kl. 11.15-12.00  i varmtvandsbassinet.
Hold 124: Onsdage kl. 19.45-20.30 i varmtvandsbassinet

  • Pris pr. hold for en hel sæson: 1.950 kr.
AquaPilates Varmtvandsbassin
AquaPilates
Velkommen til AquaPilates
AquaPilates

AquaPilates er et unikt træningstilbud til dig, der ønsker at styrke din kernemuskulatur og tydeliggøre dine kropslinjer. Pilates er en effektiv træningsform med særligt fokus på de små muskelgrupper, der giver dig en stærk og smidig krop, og som kan være med til at forbedre din kropsholdning.

Træningen i det varme vand giver god mulighed for rolige og kontrollerede bevægelse, og vil samtidigt være skånsom mod dine led og behandle og forbygge skader. Du vil både lave øvelser i det varme vand og på SuP-boards i bassinet, der yderligere udfordrer din balance.

AquaPilates tilbydes på følgende tidspunkt:
Hold 98: Mandage kl. 19.30-20.15 i varmtvandsbassinet.

  • Pris pr. hold for en hel sæson: 1.945 kr.
AquaYoga Varmtvandsbassin
AquaYoga
Velkommen til AquaYoga
AquaYoga

AquaYoga er yoga tilpasset i vandet. I det varme vand vil du være i stand til at strække kroppen optimalt igennem, samtidig med at du får styrket dine muskler, din balance og din koordination. Alt sammen gennem øvelser, der også er skånsomme for dine led.

Igennem vejrtræknings- og mindfulnessøvelser samt yogastræk vil du berolige dit nervesystem og lægge tankemylder og bekymringer på hylden for en stund. Efter hver træningsgang vil du opleve fornyet ro og mere overskud til at håndtere hverdagens udfordringer. Som supplement til træningen benyttes der SuP-boards, der udvider yogaens balanceelement.

AquaYoga foregår i varmtvandsbassinet.

  • Pris for hel sæson: 1.945 kr.
AquaCross Circle 25-meter bassin
AquaCross Circle
AquaCross Circle tilbydes hver onsdag fra 19.00-19.45, og du kan tilmelde dig her forneden.
AquaCross Circle

AquaCross Circle er en cirkeltræningsform i vand og på land, som tager inspiration fra CrossFit, HIIT-træning og klassisk cirkeltræning. AquaCross Circle er effektivt og tidsbesparende og henvender sig til dig, som gerne vil forbedre både din kondition og din styrke.

Til AquaCross Circle træner vi i intervaller med øvelser som både styrke muskulaturen og forbedrer konditio- nen. Hver træning er sammensat så vi kommer hele kroppens muskulatur rundt og samtidig får pulsen op. AquaCross Circle er det optimale hold for dig, som gerne vil have en effektiv, tidsbesparende og alsidig træning.

AquaCross Circle tilbydes på følgende tidspunkt:
Hold 45: Onsdage kl. 19.00-19.45 i 25-meter bassinet.

  • Pris for hel sæson: 1.750 kr.
SvømmeTeknik og Træning
SvømmeTeknik og Træning
Velkommen til SvømmeTeknik
SvømmeTeknik
Hold både for nybegyndere og øvede

På alle vores undervisningstilbud til voksne hjælper vi dig gerne med at sætte mål for din træning uanset dit svømmeniveau og dine behov. De forskellige træningstilbud er inddelt efter forskellige niveauer som du kan læse meget mere om herunder.

Gå ind på siden herunder og se vores træningstilbud – holdene er målrettet dig, som gerne vil træne din svømning, lære at svømme eller skal træne til f.eks. OpenWater events.